
Niels Frandsen
– var en forfatter som boede i Ilbro v/ Hjørring.
Han nåede i alt, at udgive 8 bøger.
Du kan nederst på denne side se alle hans udgivelser samt læse beskrivelser af alle hans bøger .
Skulle du ønske, at købe bøgerne, evt. til dig selv eller måske som gave til en fødselsdag eller måske til jul, kan det stadig lade sig gøre.
Du kan bestille bøgerne på tlf. 9895 8048.
Se tilbuddene herunder.
Disser priser er langt under vejledende udsalgspriser…




Slægtsgården
Bind 1
Vi er ude på landet i Danmark engang før 50´erne. På den store slægtsgård Krogården , der har været ejet af samme slægt gennem generationer, er der alvorlige spændinger i familien, der fører til en dramatisk udvikling.

Storhed står for fald
Bind 2
En dramatisk udvikling i 2. bind af Niels Frandsens trilogi om Krogården.
På ´Krogården´, der har været i eje af samme slægt gennem generationer, skærpes modsætningerne. Karlsen er nu blevet forfremmet til inspektør, men tiltager sig en stadig mere dominerende rolle i forhold til familien. Hansen er på trods af sit religiøse engagement fortsat præget af sin hidsighed. Og midt i det hele kommer et mystisk besøg fra det fjerne udland.

Slægtsgårdens endeligt
Bind 3
I det tredje og sidste bind af Niels Frandsens slægtsroman finder dramaet sin afslutning. Conny får omsider klarhed over, hvem hendes far er, og et efterladt brev afslører årsagen til Gamle Hansens besynderlige adfærd. ´Krogården´ får atter nye ejere, hovedpersoner dør, nye kommer til, og det hele ender med et usædvanligt dobbeltbryllup.

Desertører 1
Ivan
En familieroman fra Ruslands vidtstrakte sletter. Den dygtige landmand Ivan Njikovski og hans familie driver et mønsterlandbrug i Sovjettiden under Stalin. En dag bliver Ivan indkaldt til den russiske hær for at kæmpe i Anden Verdenskrig.

Desertører 2
Vasse
Den russiske bonde Ivan Nikovski har måttet tage afsked med sin familie og sit mønsterlandbrug for at blive soldat i Anden Verdenskrig. Her møder han den sympatiske oberst Vasili Vasseline. Sammen udholder de krigens vanvid og udmattende strabadser. Til sidst får de chancen for at slippe helt væk…

Desertører 3
Ivan og Vasse
De to russiske soldater Ivan og Vasse, som læseren har mødt i 1. og 2. bind, er deserteret fra først den russiske hær, siden den tyske. I sidste del af trilogien følger vi nu de to gæve mænd under den farefulde og komplicerede flugt fra Tyskland til Danmark, hvor de får tilholdssted i Børglum Klosterskov. De bliver venligt modtaget af familierne på gårdene, men involveres samtidig i den danske besættelsestid og de konflikter, som kunne udspille sig inden for en nordjysk landbefolkning. Romanen har baggrund i virkelige hændelser, som forfatteren har oplevet.

Ingen dans på roser
Et bind
Socialrealistisk skildring af Kirstens liv i Vendsyssel fra 1946, hendes barndom i det lille landarbejderhjem, pladsen som tjenestepige som 10-årig, og de vanskeligheder hendes kærlige sind og voldsomme seksualdrift skaber

En Nisseberetning
Et bind
»Selv om alle ved, at der ikke findes nisser, er det dog en kendsgerning, at de hvert år i julemåneden spøger jorden over.«
Sådan indleder Niels Frandsen sin sandfærdige beretning om Nisse-Emil og hans store festlige nissefamilie. Vi får alle de gode historier, der fornøjer både børn og voksne, og som gør os klogere på dyr, mennesker og altså nisser. Så tro endelig ikke, at nissernes tid er forbi.